Til slut

Vi skylder Datatilsynet tak for deres utrættelige detektivarbejde med at konstatere registreringernes fysiske tilstedeværelse hos DIS - til trods for DIS’ oprindelige og varierende påstande om det modsatte.

Efter at Datatilsynet havde konstateret, at DIS havde e-mail korrespondancen såvel elektronisk registreret som registreret på print i to sæt ”forsvandt” det hele fra DIS på forskellig vis - praktisk taget samtidigt.

Trods det meget uheldige sammentræf af forsvinden har DIS ikke ønsket at forsøge at retablere det forsvundne.

Efter 2 år og 10 måneders sagsbehandling har Datatilsynet meddelt DIS, at de finder det ”meget kritisabelt” at DIS ikke gav os indsigt i e-mail korrespondancen - nævnt under 1. registrering - da vi 3½ år tidligere anmodede om det.

Se tidslinie for sagsbehandlingen af 1. registrering, e-mail korrespondancen.

Som anført, har vore ønsker om indsigt i de elektroniske registreringer, blot endnu ikke ført til nogen indsigt for os.

Om persondatalovens indsigtsret i praksis fungerer - set på basis af det beskrevne eksempel - vil vi lade det være op til den enkelte at vurdere.

Om Datatilsynets sagsbehandling af tvister om indsigt giver noget incitament til at undgå sådanne, vil vi ligeledes lade stå åbent.

Sagen har krævet et meget stort ressourceforbrug fra såvel Datatilsynet som Folketingets Ombudsmand. Vi mener selv at have svaret så korrekt og så hurtigt som praktisk muligt på alle henvendelser.

Hvad hele den omtalte sag egentlig drejede sig om - efter vor mening - klik på:

sådan kan det gå en DIS værtsfamilie

Om DIS' problemer med persondataloven og etikken DIS' problemer

samme side på .pdf format: DIS's problemer.pdf

Klik på dialog for at læse om og kommentere blog'en om sagen