Konklusionen vedrørende indsigt

Trods persondatalovens klare ordlyd må vi konstatere, at det simpelt hen er for let for modparten at omgå loven, hvis modparten ikke ønsker at give dig indsigt.

Med afgørelsen i sidste afsnit på forrige side - Erfaringen - in mente:

En organisation kan lovligt registrere dig elektronisk i en database, uden at den behøver at give dig indsigt i baggrunden for registreringen!

Organisationen skal blot sørge for, at baggrundsoplysningerne kun foreligger på papirform.

En anden fordel din modpart har, er den meget lange sagsbehandlingstid (op til tre år!) hos Datatilsynet, hvis du ønsker at klage.

Den lange sagsbehandlingstid gør det vanskeligt at træffe foranstaltninger mod en urigtig eller uønsket registrering, især når du end ikke kender indholdet af og/eller baggrunden for den.

Den lange sagsbehandlingstid bliver derved en stor fordel for den, der ikke vil give dig indsigt.

Den omfattende opfølgning, der skal til, hvis modparten modarbejder sagsbehandlingen, får - sammen med den lange sagsbehandlingstid (op til tre år!) - givet vis de fleste til at stå af, og opgive at forfølge en sådan sag.

- og så giver indsigtsretten jo ikke meget beskyttelse.

Den måde loven er udformet på, og den måde loven fortolkes på og efterleves af Datatilsynet, er helt klart utilstrækkelig til at få styr på uønskede eller urigtige elektroniske registreringer indenfor et kort tidsrum.

Loven skulle beskytte den, der er registreret. Men som den administreres beskytter den effektivt modparten.

Vi har derfor fremsat et forslag til en lille ændring af persondataloven med det formål bedre at kunne få styr på urigtige eller uønskede elektroniske registreringer.

De efterfølgende sider er et eksempel på den sagsbehandling, du kan komme ud for ved at anmode en privat organisation om indsigt i, hvad den har registreret om dig.

Næste side Registreringerne handler om det, vi var registreret for elektronisk.

Klik på dialog for at læse og kommentere blog'en om indsigtsretten