Hvad nu

Indtil ca. et år efter at Datatilsynet havde modtaget vor klage over manglende indsigt i e-mail korrespondancen, eksisterede korrespondancen stadig på elektronisk form og som to sæt kopier på papir hos DIS[19].

På dette tidspunkt forlod den medarbejder, der havde ført korrespondancen, sin stilling hos DIS, og hendes PC "blev nedlagt". Dermed forsvandt den umiddelbare tilgang til den elektroniske registrering.

DIS har ikke villet af- eller bekræfte, om korrespondancen efterhånden var blevet elektronisk slettet eller overskrevet på deres øvrige it-udstyr (PC'er, servere, back-up media mv.).

DIS besvarede ikke spørgsmål om, de ville søge at retablere den elektroniske registrering fra afsenderen.

Ud over den elektroniske registrering, havde DIS, - som nævnt oven for, - taget to sæt print[20] på papir af hele e-mail korrespondancen.

De to sæt blev opbevaret i hver sin ringmappe, der var anbragt to forskellige steder på DIS' domicil. Det ene sæt på direktørens kontor og det andet på ovennævnte medarbejders kontor.

Direktørens ringmappe "forsvandt sporløst" og indholdet i den anden mappe blev makuleret[21] af en nyansat medarbejder, der ikke mente, at der var brug for et arkiv med klager fra tidligere studerende.

Begge ting skete angiveligt nogenlunde samtidigt med Datatilsynet havde fået bekræftet tilstedeværelsen af de to sæt papirkopier hos DIS.

DIS har tilsyneladende ikke ønsket at søge at retablere korrespondancen ved at henvende sig til den studerende.

Vi har skrevet brev til den studerende, og bedt hende forklare sig nærmere, men har ikke fået svar.

Det er derfor - indtil nu - ikke lykkedes os at få indsigt i e-mail korrespondancen, trods Datatilsynets afgørelse om, at vi havde ret til indsigten.

Vi kan desværre ikke bare "glemme" det hele. En så alvorlig sag eksisterer givetvis på elektronisk form på et eller andet medie - og hertil kommer, at de amerikanske myndigheder er blevet orienteret om sagen.

Vedrørende den 2. registrering (evalueringsskemaet).

Som en del af DIS' sagsbehandling - som beskrevet under 1. registrering - fandt DIS op til 35 evalueringsskemaer fra tidligere studerende. De blev fundet frem til lejligheden på grund af e-mail korrespondancen.

Skemaerne opbevaredes derefter samlet i en speciel mappe[22] på DIS' direktørs kontor.

Efter at skemaerne var blevet samlet, var de angiveligt blevet gennemgået, og DIS havde ved den lejlighed fundet et skema med omtale af - så vidt vi forstår - verbale overgreb.

Skemaet må være adskillige år gammelt[23], da vi stadig har kontakt med de seneste studerende, vi har haft boende.

DIS registrerer dette "verbale" overgreb i deres elektroniske database under vore navne, men uden nærmere specifikation af overgrebets karakter, og uden at angive navnet på den, overgrebet var gået ud over.

Overgrebet nævnt i 1. registrering noteredes derimod ikke i den elektroniske database, selv om det påståede overgreb fra 1. registrering er af langt alvorligere karakter.

DIS anfører i deres brev, at de ikke vil tage stilling til overgrebet fra 1. registrering.

Personer, der kun har hørt om det ene overgreb, ville - ved at søge i databasen - ikke kunne vurdere om udtrykket ”overgreb” skulle dække over 1. eller 2. registrering.

Hvis en besøgende i databasen kun kender til det påståede overgreb nævnt i 1. registrering, - det mest kendte og det alvorligste - ville den pågældende slutte, at ordet ”overgreb” i databasen refererer til 1. registrering.

Registreringen i databasen har karakteren af et fastslået faktum, og den besøgende ville på den måde forstå overgrebet fra 1. registrering som et accepteret faktum.

Vi må dog anstændigvis gøre opmærksom på, at en sådan oplagt mulighed for fejlslutning hos den besøgende på databasen, kan være helt utilsigtet fra DIS’ side.

I det seneste brev[24] fra DIS til Datatilsynet om tilstedeværelsen af skemaerne, bekræfter DIS, at de stadig har skemaerne, men at de kun vil lade os få indsigt i skemaerne ved dom.

Datatilsynet meddeler - uvist af hvilken grund - Folketingets Ombudsmand[25], at skemaerne er destrueret!

Datatilsynet har i deres seneste brev[26] til os ikke kunnet bekræfte, at skemaerne var destrueret.

Vi er derfor af den opfattelse, at skemaerne stadig eksisterer hos DIS under en eller anden form for arkivering.

DIS har ikke besvaret vore henvendelser angående skemaerne.

Som situationen er nu, overvejer vi muligheden for at føre retssag mod DIS for ikke at lade os få indsigt i det skema, der gav anledning til registreringen om overgreb i deres elektroniske database.

Vore overvejelser om at anlægge sagen bygger på ordlyden i den indledende sætning i persondatalovens § 1 stk.1: citat:

"§ 1. Loven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, ----"

og på

persondatalovens § 31, der giver ret til indsigt (egenacces) i personoplysninger, som er omfattet af lovens § 1 stk.1 nævnt oven for.

Næste side Lovforslaget om vort forslag til en ændring i persondataloven

Kommentarer og spørgsmål er velkomne på blog-siden dialog