Persondatalovens indsigtsret

fungerer  retten til indsigt hos private organisationer ?

= klik til højre for pilen

Oversigt

Forside formålet

Fungerer loven

Erfaringen med loven

Konklusionen

Et eksempel:

Registreringerne to elek-troniske registreringer af os

Hvorfor indsigt

Anmodningen begæring af indsigt ifølge lovens § 31

Klagen til Datatilsynet

Sagsbehandlingen i Datatilsynet

Hvad nu?

Lovforslaget

DIS' problem med persondataloven

Til slut

Noter fra alle sider

Diagram DIS' it-struktur

Brev 1 fra DIS

Tidslinie

Kirsten Mahr og Leif Olsen

Spørgsmål og kommentarer er velkomne på indsigt@gmail.com

2008-09-28 version 13c

 

Noter [x] og referencer er samlet på siden Noter

 

På baggrund af to afgørelser i Datatilsynet

 er formålene med denne artikel:

 

at se på den mulighed loven[1] giver dig, hvis du ønsker indsigt i den information

 

en privat organisation behandler eller har registreret om dig,

 

og at rejse spørgsmålet

 

- fungerer loven, hvis du ønsker indsigt, og din modpart ikke vil give dig indsigt?

 

 

Denne artikel vedrører ikke registrering af kreditoplysninger. Persondataloven har særlige bestemmelser vedrørende kreditoplysninger.

 

Kort om persondatalovens indsigtsret:

 

En forudsætning for at kunne begære indsigt er, at informationen er elektronisk behandlet.

 

Med elektronisk behandling  menes, at der behandles, herunder opbevares, data om dig ved hjælp af elektronisk teknologi  - især på pc'ere eller computere med tilhørende lagermedier. Det kan fx være  e-mails eller registrering i databaser.

 

Loven skulle bl.a. beskytte dig mod virkningerne og misbrug af enhver ulovlig, uønsket eller urigtig behandling eller opbevaring af information eller registrering. 

 

Årsagen til at loven specielt koncentrerer sig om elektroniske registreringer er, at udbredelsen af dem i praksis ikke kan kontrolleres, når de først er blevet "sluppet løs"  (fx på Internettet).

 

 

Som en konsekvens af det, der er  beskrevet i artiklen, munder den ud i et forslag til lovændring på området, så at den, der er  registreret, skulle være bedre sikret imod udvanding af retten til indsigt.

 

 

Persondataloven skulle også beskytte dig, når en organisation behandler, herunder systematisk opbevarer, data om dig alene på papirform [2].

 

Du har bare ikke ret til indsigt [3] i informationer, der alene ligger på papirform – bortset fra de få egentlige registre, der stadig måtte ligge på papirform.

 

Hertil kommer, at Datatasynet tilsyneladende ikke reagerer på oplysninger om registreringer i strid med loven. Ex oplysninger, som tilsynet bliver bekendt med under sagsbehandling.

 

Den beskyttelse, loven skulle give dig mod uønskede registreringer på papirform, er derfor i praksis uden værdi [4], og det forhold vil ikke blive behandlet yderligere i denne artikel. 

 

Det eneste beskyttelse du reelt har mod registrering af fejlagtig information på papir, er den pågældende organisationens etiske holdninger.

 

 

På næste side argumenteres:  Fungerer loven ?